
En prøvetur giver dig et rigtigt godt indblik i hvordan det er at være pilot. Prøveturen flyves i vores tosædet svævefly sammen med en af vores erfarne piloter eller instruktører.
Der flyves den 1. søndag hver måned i hele sæsonen og den 1. onsdag hver måned fra maj til september
Når du ankommer til flyvepladsen skal du kontakte dagens instruktør
Hvis vi ikke er i klubhuset, skal du gå til hangar/værksted hvor der er mulighed for at vente.
Vi kan desværre ikke flyve når det blæser for meget eller når det regner. Du kan derfor risikere at flyvningen må flyttes til en anden dag end den du har valgt. Du vil få besked herom senest dagen før den planlagte flyvning.
Du kan også risikere at tidspunktet for flyvningen rykker sig, da mange ting på flyvepladsen kan påvirke afviklingen af flyvningerme.
Vær opmærksom på at max tilladt passagervægt er 100 kg, du må ikke have indtaget alkohol
inden turen og du skal have fastsiddende fodtøj på.
Vi glæder os til at se dig på flyvepladsen.