De fleste mennesker har en drøm om at kunne flyve. Ikke i en larmende flyvemaskine, men stille og roligt hen under en blå himmel uden anden støj end vindens susen. Svæveflyvning er det nærmeste man kan komme på den rene flyvning uden andre hjælpemidler end naturens kræfter.

Et svævefly er et lille glasfiberfly med en spændvidde på 15 meter fra vingetip til vingetip. Flyet har netop plads til en person (piloten). Visse fly har dog to sæder. Det er dem, som man lærer at flyve i. Det helt enestående er, at svæveflyet ikke har nogen motor. Når det alligevel kan lade sig gøre at flyve flere timer ad gangen, hænger det sammen med, at man udnytter de opvinde, der er i luften. Når luften bliver varm, stiger den til vejrs, og som svæveflyver lærer man at finde disse opvinde og stige til vejrs med dem.

Har svæveflyet på den måde vundet højde, kan det komme langt omkring. En tur rundt i det meste af Jylland er ikke ualmindeligt for en flyvetur. Det klarer man selvfølgelig ikke på en opvind. Undervejs på flyveturen skal man med mellemrum finde en opvind at stige op i igen. Men resultatet kan godt være en tur på flere hundrede kilometer på en enkelt flyvning.

Det er en oplevelse, der i bogstaveligste forstand kan gøre en pilot høj.

Svæveflyet har brug for hjælp til at komme fra jorden. De første 500 m bliver man i Viborg Svæveflyveklub slæbt op af en lille motorfly, som man hænger bagefter. Når de 500 m er nået, slipper svæveflyet forbindelsen til motorflyet, og så gælder det om at finde de gode opvinde.